Gå til indhold
Lyst rum med store vinduespartier
Rasmus Aagaard, tømrermester hos Tømrer & Tagdækker Firmaet Gilleleje

KØKKEN

Køkkenrenovering i Nordsjælland

  • +25 års erfaring
  • Medlem af Byg Garanti
  • Certificeret VinduesMester
  • Vi svarer hurtigst muligt

Vi tager hele køkkenopgaven fra nedrivning til færdig montering og koordinerer el og vvs undervejs. Uanset hvor du har købt køkkenet, sætter vi det op så det står i vater og passer til rummet.

+25 års erfaringRasmus har drevet tømrerfirma i Nordsjælland siden 1992.
Medlem af Byg Garanti*Frivilligt medlem, så du som privatkunde er dækket økonomisk.
Certificeret VinduesMesterVelfac har certificeret os til rådgivning og montering af vinduer.
Vi svarer hurtigst muligtVi ringer eller skriver tilbage, så snart vi er nede fra taget.

* Byg Garanti dækker private forbrugere mod fejl og mangler op til 150.000 kr. Erhvervsopgaver er ikke omfattet af ordningen.

Hele køkkenet, ikke kun skabene

Hele køkkenet, ikke kun skabene

Et køkken er sjældent bare en montering. Væggene er ikke lige, gulvet har fald, det gamle køkken efterlader huller, og vand og el sidder aldrig helt hvor det nye køkken vil have det. Det er den del der afgør, om resultatet ser bygget ud eller samlet ud, og det er den del vi tager os af.

Vi river det gamle køkken ud og kører det væk, retter vægge og gulv op hvor det er nødvendigt, koordinerer flytning af vand, afløb og el med de fag, og monterer det nye køkken med tilpasning ved vægge, karme og gulv.

Køkken fra enhver leverandør

Køkken fra enhver leverandør

Du bestemmer selv hvor køkkenet købes. Vi monterer køkkener fra alle de gængse leverandører og er vant til at arbejde med deres monteringsanvisninger og beslag. Har du fået tilbudt montering med i købet, kan det stadig betale sig at få et bud fra os, især hvis der skal laves andet end at hænge skabe op.

Skal køkkenet skiftes som en del af en større opgave, hører den under totalrenovering, hvor vi styrer rækkefølgen mellem alle fagene.

Ring og få en fast pris

Vi vender tilbage hurtigst muligt og kommer gerne ud og ser på opgaven.

Så lang tid er køkkenet ude af drift

Så lang tid er køkkenet ude af drift

For en almindelig køkkenudskiftning uden flytning af installationer er der typisk nogle få dage uden brugbart køkken. Skal vand og afløb flyttes, eller skal gulvet lægges om, bliver det længere, og det siger vi på forhånd, så I kan planlægge.

Vi rydder op hver dag og afdækker gennemgangen til resten af boligen, for et køkken ligger næsten altid midt i hjemmet.

Bordplade og hvidevarer er de to leverancer der oftest vælter en køkkentidsplan. En bordplade i sten eller kompositmateriale kan først måles præcist op, når skabene står, og derefter går der typisk et par uger med produktion. Derfor er der næsten altid en periode med skabe uden bordplade, og det siger vi på forhånd. Hvidevarer skal være på adressen inden montagedagen, for målene på en integreret opvaskemaskine eller en emhætte afgør hvordan skabene skal tilpasses. Køber du dem selv, giver vi dig en liste over hvad vi skal kende, inden vi går i gang.

FAQ

Ofte stillede spørgsmål om køkkenrenovering

Prisen afhænger af antallet af elementer, om det gamle køkken skal rives ud og køres væk, om vægge og gulv skal rettes op, og om vand og el skal flyttes. Vi kommer ud og ser på rummet og giver en fast pris på hele opgaven.

Ja. Vi monterer køkkener fra alle de gængse leverandører. Send os gerne tegningen og elementlisten sammen med billeder af rummet, så kan vi prissætte opgaven inden køkkenet leveres.

Vi udfører selv tømrerarbejdet og koordinerer autoriseret el og vvs som en del af opgaven, så du kun har én at aftale med. Arbejdet på installationerne udføres af de autoriserede fag.

Ikke nødvendigvis, men det er den nemmeste anledning. Er der lagt gulv op til de gamle skabe, opstår der huller når de fjernes, og en tilpasning bagefter er sjældent usynlig. Vi ser på det og siger hvad vi vurderer er pengene værd.

Ja, men det er en større opgave end en udskiftning, fordi vand, afløb, el og ventilation skal med. Afløbet er det der afgør mest: der skal være fald nok fra den nye placering til faldstammen. Vi ser på det først og siger ærligt om det kan gøres uden at bygge et gulv op.

Ring og tag en snak med Rasmus

Telefonen er den hurtigste vej til et svar. Beskriv kort opgaven, og vi aftaler et besøg på adressen.

27 44 64 60 rasmus@ttgilleleje.dk
Lindehaven 23, 3000 Helsingør
Dækker Gilleleje og hele Nordsjælland
CVR: 26206197
Vi svarer hurtigst muligt

Få et fast tilbud hurtigst muligt

Ved at sende accepterer du vores privatlivspolitik.

27 44 64 60 Besked